Dagli'Brugsen Gl. Rye er Byens Egen Butik, og vi har dagligvarer af høj kvalitet til fornuftige priser.
Butikken er ejet af Gl. Rye Brugsforenings medlemmer. Overskuddet af driften investeres i forbedringer af butikken eller i lokale sponsorater. Sådan er det - og sådan har det været siden 1884.
I 2017 gennemførte Gl. Rye Brugsforening en delvist borgerfinansieret udvidelse/modernisering af butikken, og i 2018 har en delebilsordning set dagens lys.
Byens Egen Butik har til hensigt aldrig at stå stille. Nye projekter er i støbeskeen, og personale og bestyrelse modtager altid gerne gode forslag til forbedringer fra kunder og medlemmer.